23. oktober 2014

Kære alle sammen

Vi skriver til jer for at følge op på rektors udmelding i går, onsdag 22. oktober, hvor beslutningerne som følge af problemanalysen blev præsenteret. Som følge af dette vil der ske en omorganisering af store dele af administrationen. Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige medarbejdergrupper er berørt, men vi vil gerne sikre, at I alle ved, hvor I kan henvende jer, hvis I har spørgsmål til jeres tillidsrepræsentant eller er usikre på fremtiden på AU.

Den største nyhed for de administrative medarbejdere er nok, at de nuværende ’front offices’ bliver til administrative centre, der organisatorisk er placeret under fakulteterne. Dernæst bliver de nuværende ni vicedirektørområder reduceret til fem.

Hvis I ikke havde lejlighed til at se præsentationen, kan I se den her: http://medarbejdere.au.dk/strategi/problemanalysen/forside/

På dette website kan I også finde alle høringssvar, se tidsplaner osv.

Omorganiseringen betyder også at den nuværende samarbejdsstruktur også skal revideres. Indtil den nye samarbejdsstruktur er på plads og vi har vedtaget en ny konstituering af tillidsrepræsentationen, vil vi i overgangsperioden dække medarbejderne som hidtil. Hvis I er i tvivl om hvem der er jeres tillidsrepræsentant, er I velkomne til at kontakte mig.

Til slut vil jeg lige bruge lejligheden til at minde jer om et par vigtige datoer:

  • KS Klubbens bestyrelse holder møde den 17. november, skriv endelig, hvis I har emner vi bør diskutere/tage stilling til.
  • KS klubben afholder lønforhandlingsworkshop den 22. januar, fra kl 16 – 19 (ca. tider).
  • Lønforhandlingens ansøgningsperiode er fra 16. februar  – 6. marts 2015. Du kan læse mere om lønforhandlingerne her: http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/lonadm/loenforhandling/

 

Med venlig hilsen

Marie Louise Bro Pold
Formand KS Klubben på AU